Hawaii

Tag med på grupperejse til Hawaii og oplev noget af det bedste øgruppen har at tilbyde. Du kommer helt tæt på naturen og bliver udfordret med stand up paddleboarding og vandreture, der byder på fascinerende udsigter og vandfald. På Big Island oplever du bl.a. vulkaner og deriblandt den aktive vulkan, Kilauea
og oplever kontrasten mellem den sorte lavasten og den grønne frodige natur. På Oahu besøger vi bl.a. det berømte Pearl Harbour, hvor du bliver taget med tilbage i tiden til 1945, hvor Pearl Harbour blev angrebet samtidig med at vi besøger nogen af verdens smukkeste strande og vandreruter.

Hele rejsen byder på naturoplevelser udover det sædvanlige, så pak kufferten og tag med på en uforglemmelig rejse.
Min. 8 og max 12 deltagere

OBS: rejsen vil blive aflyst, hvis ikke der er minimum 8 deltagere tilmeldt senest 1. februar 2020.

Program


Du flyver fra Danmark til Hilo på Hawaii, hvor din rejseleder, Anna tager imod dig i ankomsthallen på rigtig Hawaiiansk manér. Vi kører sammen til vores første indkvarteringssted i Mountain View ca. 30 min. syd for Hilo lufthavn. Når vi ankommer til huset, bliver du indkvarteret i et værelse sammen med 1-3 andre af dine medrejsende. Der vil være snacks og en kort gennemgang af morgendagens program. Efterfølgende vil der være mulighed for at pakke lidt ud, gå i bad og slappe af inden sengetid.

Vi vågner op til morgenmad i et roligt tempo, hvorefter der er lagt et meget afslappet program ind, som byder på rundvisning i nærområdet, Hilo by og nogen af de smukke strandparker der findes. Det er en dag i hyggens, afslapningens og lær dine medrejsende og dit nærområde at kende tegn.

Efter morgenmaden kører vi til det nordligste af Big Island, hvor der ligger en stor naturoplevelse og venter. Her kan du opleve hvordan en række grønne dale skærer ned igennem den nordvestlige kystlinje og danner frodige og spektakulære dale. Vi tager til Waipio Valley, også kaldet Kongernes Dal, hvor vi stopper for at nyde udsigten.
Dalen er nok den mest berømte af de dybe dale, og stedet var engang hjemsted for Hawaiis tidlige konger, deraf navnet Kongernes Dal. 

Dernæst kører vi videre til Honokane Nui Valley, hvor vi skal ud at vandre. Her skal vi ned igennem dalen, hvor vi virkelig kommer til at fornemme det smukke kystlandskab samtidig med at vi får lidt sved på panden.

Efter morgenmaden kører vi sydpå til Hawaii Volcanoes National Park, som dækker en stor del af sydøen. Her kommer du helt tæt på hjertet af øernes oprindelse og oplever den vulkanske aktivitet, der har skabt Hawaii øerne. Hawaii Volcanoes National Park rummer to af øens fem vulkaner, Mauna Loa og Kilauea. Da Kilauea er Hawaii øernes eneste stadig aktive vulkan, kommer du ingen andre steder på øerne til at se naturens ekstreme kræfter tydeligere end ved Kilauea vulkanen. Vulkanen regnes for en af verdens mest aktive vulkaner, og den har stort set været i udbrud siden 1983.
Seneste udbrud var i maj 2018 og hver gang bliver et større område af øen dækket af lava og løber samtidig ud i havet og danner nyt land. Det syder, koger og damper, når lavaen rammer havet. Hvor tæt vi kan komme på dette naturfænomen afhænger af, hvor lavastrømmene løber på det givne tidspunkt. I hele nationalparken kører vi gennem udslukte vulkankratere og over golde lavasletter med rygende svovlsøer, sorte lavasten og dampende vandhuller. Samtidig rummer den store park regnskovsområder, hvilket giver en meget speciel oplevelse at køre igennem de skiftende økosystemer, der er blevet skabt af mere end hundredetusinde år med vulkansk aktivitet. Flere steder i parken er der udsigtspunkter, hvorfra man kan skabe sig et overordnet billede af hvor stort et område lavaen dækker. Den eneste måde at få en bedre udsigt på, er ved at tage en helikoptertur. Fra helikopteren kan du kigge direkte ned i de aktive kratere og få det bedste overblik over de vulkanske landskaber.

Efter morgenmaden kører vi endnu engang sydpå, denne gang til Punalu’u Black Sand Beach, hvor vi forhåbentligt ser nogen af de mange havskildpadder, som plejer at indtage stranden til sol og afslapning. Herefter slutter vi dagen på en af de mange skønne strande, hvor vi kan slappe af og nyde vores sidste dag sammen på Big Island. Her vil der også blive indlagt tid til at flyve en tur i helikopter, hvis det er et ønske – se Tilkøb.

Efter morgenmaden pakker vi sammen og kører mod lufthavnen. Vi siger farvel til Big Island og Aloha til Oahu. Vi flyver fra Hilo til Honolulu, hvorfra vi kører vest på til Waianae. Her bliver vi indkvarteret i et stort, lækkert hus med swimmingpool og gåafstand til en dejlig strand. Her bliver du tildelt et værelse med 1-2 af dine medrejsende. Resten af dagen bruger vi på at slappe af og nyde poolen og stranden.

Efter morgenmaden kører vi til Kailua og tager på en af øens smukkeste og bedste vandreture, langs kysten. Her får vi virkelig set Oahu fra dens smukkeste side. Det dragende tyrkisblå hav på den ene side og de mange grønne nuancer af planter, palmer og græs der favner så langt øjet rækker til den anden side. Vi slutter vandreturen af på en af øens skønneste sandstande, hvor vi bruger eftermiddagen på at slappe af og nyde solen. Her er der også mulighed for at leje kajakker og ro en tur ud forbi Mokulua øerne.

Vi står tidligt op og tager på bådtur, for forhåbentligt at se og svømme med vilde delfiner og havskildpadder og snorkle. Resten af dagen er til fri disposition.

Morgenen er til fri disposition. Efter frokost kører vi til Pearl Harbour, for at se mindestedet for angrebet, der skete om morgenen d. 7. december 1941. Her angreb 443 japanske fly støttet af en stor flåde Pearl Harbor på Oahu, Hawaii. De smed deres bomber over den store Stillehavsbase med krigsskibe og fly, og over 2.000 amerikanske soldater blev dræbt. Vi besøger naturligvis det imponerende Arizona Memorial skabt over det sunkne slagskib USS Arizona. Hvis du ønsker at besøge ubåden USS Bowfin og Battleship Missouri, kan du også tilkøbe adgang til dette. Se mere under Tilkøb. Dernæst kører vi ud til østsiden af øen, hvor vi stopper et par steder langs kysten, for at nyde den smukke natur og slutter dagen af med en lille vandrerute kaldet Koko Head, hvorfra vi skal nyde en smuk solnedgang over havet.

Efter morgenmaden kører vi til Nu’uanu Pali Lookout, for at nyde et skønt udsigtspunkt. Herfra tager vi videre til en skøn vandrerute ind igennem regnskoven til Maunawili Falls. Vandreruten bærer tit præg af mudrede stier og man skal krydse flere små vandløb på vejen, så det er vigtigt at være opmærksom på dette i forhold til sko og påklædning. Da vandreruten går gennem regnskoven, kan der være myg og andre insekter, men det er det hele værd. En spektakulær vandrerute, som til sidst munder ud i to vandfald, hvorfra man kan hoppe ud og bade.

Efter morgenmaden kører vi til North Shore, for at prøve stand up paddle boarding. Derefter kører vi på udkig efter havskildpadder på stranden og på generel sigthtseeing af North Shore, som byder på smukke strande, gode snorkling steder og lokale foodtrucks.

Efter morgenmaden pakker vi sammen og kører sydpå til Waikiki, hvor vi skal bo indtil du rejser hjem. Vi bliver indkvarteret på et hotel få hundrede meter fra den verdensberømte strand, Waikiki Beach. Her deler du værelse med 1-2 af dine medrejsende. Efter frokost er der rundvisning af området og om aftenen spiser vi BBQ ved stranden samtidig med at vi lytter til ægte Hawaiiansk live musik og ser fyrværkeri udover Waikiki Beach. Den absolut bedste måde at starte weekenden på 🙂

Dagen er til fri disposition. Se evt. de mange Tilkøbs muligheder og ellers tag en slapper på stranden. Der er i hvert fald nok at tage sig til.

Du har 2 valgmuligheder:
1. Holde fri og gøre lige hvad du vil.
2. Tage med til Hanauma Bay for at snorkle og slappe af (entré 7 US dollars + bus t/r 5,50 US dollars.

Vi står tidligt op og vandrer op til Diamond Head, for at nyde solopgangen fra vulkanens top. Resten af dagen står til fri disposition. Vi mødes til aftensmad og spiser en sidste gang sammen inden turen går hjemad i morgen.

Hjemrejsedag. Afhængigt af din flyrejse, så kører vi i hold ud til lufthavnen, for at sige tak for denne gang og på gensyn 🙂 Vi holder kontakten gennem den lukkede Facebook gruppe, hvor der efterfølgende også er mulighed for at dele billeder mm.

Priser og datoer

30.3.2020 - 14.4.2020

16 dage/15 nætter

Early bird pris*: 16.099kr
Pris pr. person:  16.999kr

28.09.2020 – 13.10.2020

16 dage/ 15 nætter

Early Bird pris:*  17.199kr
Pris per person:  17.999kr

*Early bird prisen gælder booking af rejsen til og med d. 20. dec 2019. Derefter stiger prisen.

Vær opmærksom på at hjemkomstdagen til Danmark er 1-2 dage efter afrejsedagen fra Hawaii – afhængigt af valgte flyrejse.

Inkluderet i rejsen:

Indkvartering & transport 

Transfer t/r til lufthavnen (såfremt du ankommer og flyver inden for de anførte tidspunkter og datoer)

15 nætter på 3 forskellige middelklasse huse/hoteller
-indkvartering i dobbelt eller tre/firemandsværelser

Indenrigsfly fra Hilo til Honolulu inkl. håndbagage
og 23kg indtjekket bagage.

Al transport i henhold til programmet

Mad, Ekskursioner & aktiviteter

11 x morgenmad

12 x aftensmad inkl. strand BBQ og afskedsmiddag

Guidet rundtur i Hilo

Indgang og rundvisning i Hawaii Volcanoes National Park

Guidet vandretur i vulkankrateret Kilauea

Guidet vandretur i Honokane Nui Valley

Besøge Punalu’u Black Sand Beach

Guidet tur og vandretur til Pillboxes og Lanikai Beach

Besøge Pearl Harbour og adgang til USS Arizona Memorial

Guidet solnedgangsvandretur til Koko Head

Guidet vandretur til Maunawili Falls

Guidet tur rundt på North Shore

1 times stand up paddle boarding

Guidet rundvisning i Waikiki

Bådtur med mulig chance for at svømme med vilde delfiner og havskildpadder og generel snorkling

Indgang og guidet solopgangsvandretur til Diamond Head vulkankrater

Snorkeludstyr til låns under hele opholdet

Andet

Dansk rejseleder Anna Kristensen under hele opholdet

Adgang til lukket Facebook gruppe

Råd og vejledning med visum, fly, forsikring, pakkeliste mm.

Bidrag til rejsegarantifonden

Online afrejsemøde for gruppen

Ikke inkluderet i rejsen:

Transport

Flybilletter – ca. 4500-7000kr

København – Hilo

Honolulu – København

Forsikring, visum & vaccinationer

Rejseforsikring

Afbestillingsforsikring

Esta Visa 14 US dollars

Eventuelle vaccinationer

Andet

Drikkevarer til måltider

Ekskursioner og aktiviteter udenfor program

Drikkepenge

Lommepenge

Tilkøb

Her er der en liste over oplevelser man kan tilkøbe. Group Adventure skal gerne vide det mindst 4 uger
inden rejsen, hvis man ønsker at tilkøbe en eller flere af disse oplevelser. Så kan vi sikre pladser og tid
på forhånd. Du betaler direkte til leverandøren af oplevelsen.

Big Island
Hilo helikopter tur
Hilo Vandfalds Zipline
Mauna Kea Summit Tour Star Gazing (hvis det er blevet åbnet op)

Oahu
Skydiving
Shark Cage snorkel
One Ocean Diving Shark Snokel
Surfing lektioner
Polynesian Cultural Center
Pearl Harbour Battleship Missouri og eller USS Bowfin adgang
Dykning
Dykkercertifikat
Ridning
Zipline
Kualoa Ranch tur

Det praktiske


Ved ankomst til lufthavnen i Hilo finder du din danske rejseleder, Anna ved bagagen. Da alle køber egne flybilletter, er det
muligt at i ikke alle lander på samme tid. Det er derfor vigtigt at underrette Group Adventure om jeres ankomsttid d. 30. marts,
så at vi kan hente dig i lufthavnen. Ved ankomst til indkvarteringen, skal du aflevere dit pas ved tjek ind. Herefter udleveres der
værelsesnøgler. Der vil efterfølgende være lidt snacks og samlet gennemgår vi morgendagens program.

Du står selv for at booke og købe din egen flybillet til Hilo med hjemrejse fra Honolulu. Vi vil meget gerne assistere dig i dette
og uanset hvad, skal du huske at underrette Group Adventure om din ankomst tid og flynummer, så vi kan hente dig i
lufthavnen. Hvis du kommer før d. 30. marts, så kan du enten vælge at tage direkte hen til indkvarteringen eller komme til
lufthavnen og køre med os til hytterne. Indkvarteringen ligger kun ca. 10 min. kørsel fra lufthavnen, så det er meget nemt at
finde derhen.
Prisen på flybilletter tur/retur svinger mellem 4500-7000kr.
Vær opmærksom på at vi ikke kan garantere at rejsen bliver til noget, inden at vi har fået minimum 8 tilmeldinger. Vi skriver
naturligvis til dig, så snart at vi har nok tilmeldinger, så du kan købe din flybillet hurtigst muligt og senest 31. januar 2020.

Depositum på 2500kr betales via bankoverførsel. Efter din tilmelding online, får du en email med bookingbekræftelse og
informationer i forhold til bankoverførslen. Resten af rejsens pris betales via bankoverførsel tidligst d. 1. februar og senest d. 1.
marts 2020.

Dit pas skal være gyldigt mindst seks måneder efter hjemrejse fra dit rejsemål og have mindst to blanke sider til viseringen.

Der skal søges om ESTA-visum minimum 72 timer inden afrejse. Se mere her: https://esta.cbp.dhs.gov/esta/
Denne skal også meget gerne medbringes printet, da de engang imellem ønsker at se den i lufthavnen.

Det er obligatorisk på denne rejse at have en rejseforsikring, der dækker rejser i USA. Det er dog helt op til dig, hvilket et
forsikringsselskab du vælger, så længe at forsikringen dækker dig, hvis du skulle gå hen at blive syg eller komme til skade.

I USA udgør drikkepenge (tips/gratuity) ofte en stor del af tjenernes løn.
Det er derfor normalt at man lægger 15-20 procent oveni prisen, men vær opmærksom på at flere restauranter er begyndt
automatisk at skrive det på regningen, så det er altid en god ide at kontrollere regningen. Det er ofte beskrevet som “gratuity”.
Flere steder vil du også opleve at der på regningen er angivet drikkepenge ved forskellige procenter. Så slipper du også for at
skulle lave udregningen i hovedet.
Flere restauranter tager også automatisk x antal procent i “service charge” ved større grupper. Det bør dog fremgå af
menukort eller lignende.
Er man en gruppe der er ude og spise sammen, bør man også fra start gøre opmærksom på, om man ønsker separate
regninger. Enkelte steder er det ikke muligt.
Det er ikke normalt at give drikkepenge i forretninger, fastfood restauranter og lignende, men ofte har de mindre butikker en
lille boks stående til drikkepenge, og du vil opleve at du undervejs får samlet en masse småmønter, så dem kan du evt. smide
her, men det er ikke noget de forventer.
Det er også normalt at lægge drikkepenge til rengøringspersonalet på hotellet. Læg evt. et beløb hver dag, i stedet for et stort
beløb sidste dag, da det kan være forskellige der gør værelset rent.
Det er også en kutyme at give drikkepenge når du f.eks. er på bar, har taget en taxi, får hjælp til at bære bagagen på hotellet,
på guidet tur og anvender Valet parking.

Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/

Du rejser i en gruppe med Anna som rejseleder. Hawaii øerne er præget af vild og eksotisk natur samtidig med at samfundet
er meget udviklet og vestligt. Infrastrukturen, sproget og sikkerheden på Hawaii minder mere om at være i USA end i en lille
østat langt fra civilisationen. Den lokale kultur eksisterer heldigvis stadig, men man får også alle de praktiske fordele ved at
rejse i USA, såsom god hygiene og velfungerende infrastruktur.

Klimaet på Hawaii er stabilt og varmt året rundt. Der findes dog næsten alle klimazoner. Hawaii har et behageligt klima, der
kan opdeles i to sæsoner, nemlig vinter og sommer. Vinteren varer fra midten af oktober til april og har i dagtimerne
temperaturer, der svinger fra 18 til 31 °C.
Sommerperioden strækker sig fra maj til midten af oktober, og i dagtimerne ligger temperaturen på omkring 31 °C.

Ved tilmeldingen får du en bookingbekræftelse og dernæst får du en mail med en pakkeliste, rejsens program og anden vigtig
information.

Essensen i grupperrejserne er, at man lærer hinanden at kende, så derfor er der også delt indkvartering. På denne rejse vil
man enten bo i dobbeltværelse eller tresengsværelser med eget bad og to af stederne ogå eget tekøkken. Der er få pladser
med mulighed for at tilkøbe enkeltværelse. Vi garanterer dog ikke muligheden, men du kan kontakte os inden du booker, for at
høre om muligheden er der. Ellers får du det at vide i din bookingbekræftelse om det er muligt.

Morgenmad og aftensmad er de fleste dage inkluderet i rejsens pris. Morgenmad er typisk ”kontinental” eller ”lokal”
morgenmad fx cornflakes, havregryn, yoghurt, brød, æg, kaffe, te og evt. frugt. Aftensmaden består typisk af kød, grøntsager,
salat og vil variere fra dag til dag. Det er vigtigt at give os besked, hvis du har nogen allergier eller er vegetar/veganer, så vi
kan prøve at tage højde for dette. Det er dog ikke altid 100% muligt. I forhold til frokost, så kan du to af stederne vi bor enten
købe ind i supermarkedet og selv lave en madpakke i tekøkkenet eller også er der altid steder man kan købe lidt let og hurtigt.

Det er muligt at få vasket tøj under rejsen. Alle stederne vi bor har en vaskemaskine og tørretumler. Det koster imellem 2-5
US dollars per vask og dertil køb af vaskepulver.

Valutaen på Hawaii er Amerikanske Dollars og der er mulighed for at bruge VISA og Mastercard de fleste steder på øerne og
der findes ATMs, hvorfra man kan hæve penge over det hele. Vær opmærksom på at både ATM og din egen bank tager et
gebyr for at hæve.

Vandet på Hawaii kan godt drikkes, men smager meget af klor og kan godt gøre maven lidt sensitiv, hvis man drikker store
mængder.

Tidsforskellen mellem Danmark og Hawaii er 12 timer. Hawaii er bagud i tiden.

Hoteller og restauranter påtager sig ikke ansvaret for værdisager, hvorfor det anbefales ikke at medbringe for store beløb i
kontanter, kostbare smykker og lignende. Endvidere anbefaler vi at deponere værdisager i boks eller i receptionen.

Alle 3 steder vi skal bo har gratis trådløs internet. Vi anbefaler at begrænse brugen af mobiltelefonen og i stedet være tilstede
og sammen med resten af gruppen.

Indkvartering


Big Island – Mountain View
5 nætter

De første 5 nætter af turen kommer vi helt tæt på naturen.
Vi skal nemlig bo i et skønt stort hus helt ugenert ude i regnskoven.
Vi har det hele for os selv og med en dejlig stor overdækket terrasse med pejs.
Storset alle værelser har eget badeværelse og en egen lille lanai (terasse).
Her kommer du til at dele værelse med 1-2 af dine medrejsende.
Det kan ikke blive mere autentisk Big Island Style 🙂

Oahu – Waianae
6 nætter

På Oahu starter vi med at bo i et fantastisk stort hus kun 5 min. gang
til den nærmeste hvide sandstrand. Her har vi igen det hele for os selv
og ovenikøbet med egen pool og 2 terrasser. Begge terrasser er overdækket, så her kan nemt sidde og nyde lidt koldt at drikke, samtidig med at man fordyber sig i snakke med hinanden eller en god bog, hvis det er det man ønsker.
Her kommer du igen til at dele værelse med 1-2 af dine medrejsende.

Oahu – Waikiki
4 nætter

Vores sidste indkvartering er på et hotel i Waikiki kun 3 min. gang fra
den verdensberømte Waikiki Beach. Desuden med mulighed for at snuppe lidt koldt at drikke på tagterrassen med udsigt udover Waikiki Beach.
Her kommer du til at bo i små lejligheder med 1-2 værelser, hvor der i hvert værelse bor 2. I lejlighederne er der et tekøkken med et køleskab, 2 gasblus og dertilhørende køkkenredskaber. Så der er mulighed for at opbevare mad og drikkevarer samt lave lidt mad på værelserne.  

Kort

Kort og indkvartering


  1. Mountain View - Big Island
  2. Waianae – Oahu
  3. Waikiki – Oahu

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Billeder